Op blandt landets bedste

Efter en meget spændende og tæt afgørelse kvalificerede Høng’s 1. hold sig lørdag til at møde de aller bedste klubber i landet. Det er i DPF’s vinterturnering VECK, hvor 2 Høng-hold og Korsør skulle kæmpe om retten til at gå videre.

De 3 hold slog hinanden på kryds og tværs, men da Høng 1 havde slået Høng 2 med 4-1, var det 1. holdet der trak fra.

Se slutresultatet her: http://petanqueportalen.dk/DPF/HoldTurnering/Stilling/#2,62011,907,6002,6001

Holdet er nu blandt de 4 sidste, og modstanderne bliver Hedebo 1, Nykøbing 1 og Bøgeskov 1.

Update – Nytårsstævne

Ja, der blev jo hurtigt udsolgt, men det var godt vi oprettede venteliste – Der indløb nemlig et afbud fredag, og pladsen blev straks givet til den øverste på ventelisten.

Skulle man ønske at komme på listen, er det bare at skrive til hpc@hongnet.dk

Midtvejs i Quintetten

Så nåede vi halvvejs i vinterens turnering, og der er i den grad spænding i begge rækker. Især er der I B-rækken adskillige spændende topopgør i vente, og i A-rækken er der også kamp om at stå øverst når vi slutter i marts. Se de aktuelle stillinger via links’ne her til højre.

Få pladser tilbage til nytårsstævnet

Så er det allerede sidste udkald, hvis man vil være sikker på at deltage i nytårsstævnet. Der er her torsdag kl. 16.00 kun plads til 1 double mere, men når der er fyldt opretter vi en venteliste. På trods af de milde vintertider vi har, kan man jo blive nødt til at give op overfor sygdom, og derfor er det rart med en venteliste.

Nytårsstævne i Høng Petanque Center

Double breddestævne med fast makker
lørdag d. 28. januar 2012
i Høng Petanque Center

Indskrivning kl. 08.30
Spillestart kl. 09.30

140 kr pr. hold. Flotte præmier.

Der er plads til 24 hold så tilmelding foregår
efter først til ”mølle-princippet”.

Kiosken tilbyder franskbrød, pølser med brød, sandwich,
kage, slik, øl, vand, kaffe, the, og kakao.

Tilmelding via mail: hpc@hongnet.dk

Senest onsdag d. 25-1-2012

Med sportslig hilsen
Høng Petanque Club

Hent invitationen i pdf her

Godt nytår og velkommen til HPC’s nye hjemmeside

Gennem lang tid har det været tungt at arbejde med den gamle side, og det var derfor begrænset hvad der foregik, men vi er nu klar med det nye layout. Vi håber I alle tager godt imod den, og input/ønsker/ros/ris er velkommen via klubbens mail.

Det er meningen siden skal udvikle sig, og derfor skal vi bruge Jeres hjælp. Indlæg, med og uden fotos, er velkomne, og disse kan bare sendes til klubbens mail, eller alternativt afleveres til os.

Med os menes Martin og Claus. Det er Martin der har stået for sidens udformning, og den der kan alt det sjove og kreative. Claus sørger for at resultater og stillinger opdateres løbende. Vi vil i fællesskab, og efter bedste evne, forsøge at gøre det til en oplevelse at lægge vejen forbi siden af og til.

Her og nu kalenderen

Quintetten