Høng vintertriple 2014

På årets (ifølge kalenderen) første forårsdag, afholdt klubben sin traditionelle vintertriple. Første lørdag i marts samles hvert år nogle af landets bedste spillere, til triplestævne i Høng Petanque Center.

15 tripler med spillere fra det ganske land, dystede om de fine præmier, der udover præmiepengene omfattede: Vin fra REMA 1000 i Kalundborg, gavekort fra Erling Timmann & klubvin fra den arrangerende klub.

Samlet vinder blev Maria “igen-igen” Saxild Laursen fra Hedebo samt Line Mie Hjorth & Martin Christensen fra Høng Petanque Club. Det er nu 4 gang i træk Maria vinder en turnering i Høng, og hver gang med nye makkere! I finalen besejrede de Morten Per Laursen, Daniel Kold Presutti & Mathias Ellekær Hansen. Dvs 2 spillere fra herrernes EM-hold samt vinderen af DM i skud.

Der deltog spilere fra Nordfalster, Næstved, Tappernøje, Hedebo, KPK, Ugerløse, Hjembæk, Korsør, FC Kliken (Odense), Vestfyn & Bøgeskov. Sammen med spillerne fra Høng havde de alle en hyggelig, spændende og “velspillet” dag!

Vindere af Vintertriple 2014